Melissa Stoili

Du skal ud via altanen

novellesamling
oversat fra græsk af Anders Olesen
originaltitel: Απ’το μπαλκόνι να φύγεις!
omfang: 98 sider
udgivet 7/9, 2023, også som ebog og lydbog

Bogens noveller foregår i Grækenlands næststørste by Thessaloniki og er tidsmæssigt spredt ud over det 20. århundrede. Det er en periode med store omvæltninger og flere katastrofer, hvoraf den værste var udslettelsen af byens jøder i 1943. Med dette historiske stof som ramme skriver forfatteren om almindelige menneskers liv i storbyen. Det er forlagets første udgivelse, og vi har netop valgt Stoilis lille bog for dens kombination af opfindsomhed, indlevelse og præcist sprog.

Forfatteren Melissa Stoili er født og opvokset i Thessaloniki. Hun er uddannet skuespiller og har lavet såvel teater som film og TV. Siden 1998 har hun været journalist ved dagblade og tidsskrifter. Du skal ud via altanen er hendes skønlitterære debut.

Bibliotek.dk skriver om bogen: 16 vilde noveller fra Grækenland. Læsere af moderne kortprosa vil nyde samlingen ligesom alle der interesserer sig for nyere græsk skønlitteratur.

Bogen kan købes hos boghandlerne og lånes på bibliotekerne og hos ereolen.

Se uddrag af interview med forfatteren om bogen gengivet her med tilladelse fra Ianos Bookshop.